skoven

Jakob Bruno, 23 år, Århus


 Af Linda Tatiene-Kultur Blogger
Hvordan vil du beskrive din genre?

Folk Blues

Hvad var den første melodi (er) du har lært?

Mester Jakob.

Spiller din forældre/søskende musik? Beskriv evt deres musikalske interesser og evner

Min far var ragtime pianist. Han spillede rundt omkring på barer i København såvel som Århus. Min mor er klassisk sanger. Min søster synger og spiller klaver. Hun synger og spiller tamburin med mig i orkestret HOMEWRECKER.

Hvilke kendte musikere beundrer du? Hvorfor?

John Lee Hooker, Blind Willie Mctell, Son House, Cisco Houston, Bob Dylan, Nas, Jack White m.m.fl. Jeg kan godt lide deres lyd. Deres sange taler til mig. Jeg kan genkende noget af mig selv i deres materiale, og den måde de formidler det på.

Bliver du påvirket af gamle plader og bånd? Hvilke?

Jeg elsker lyden af gamle båndoptagelser. Musik idag har en tendens til at være overproduceret.  Alle grimheder gemmes væk, så der tilsidst ikke er andet tilbage, end kønsløst baggrundsstøj. Jeg er tilhænger af de gamle optagelsers råhed.

Hvem er din favorit musikere? Grupper? CD’er?

Nogle af de grupper, som jeg elsker at lytte til, er The Beatles, The Dead Weather, og Tame Impala. Det må være skønt, at blive nævnt i samme åndedrag som The Beatles…

Hvad er dit drømme gig?
Jeg elsker at spille en koncert, hvor folk lytter til hvad der foregår. Hvis jeg formår, at få lytterne til at glemme alt om, hvad der mon foregår på facebook, er jeg glad en glad spillemand. Selvom det nok er en utopisk tanke. Hvor koncerten udspiller sig, er jeg egentlig ligeglad med. Og så er det fedt at få penge for at spille..

Hvordan håndterer du fejl under en forestilling?

Jeg elsker fejl. Så mange fejl som muligt. Der skal være noget på spil, når musik bliver spillet live. Jeg kan ikke forestille mig noget mere kedeligt, end hvis jeg var kørt fast i en velsmurt koncert-rutine. Så længe jeg bliver ved med at lave fejl, er der en grund til at blive ved med at spille.

Får du nervøs før en forestilling?

Jeg er nervøs, fordi der er noget på spil. Det hele står og falder med min egen indsats. Jeg spiller ene mand, med de virkemidler som jeg rent fysisk kan beherske på en gang. Guitar, tramp, mundharmonika og sang. Nogle gange spiller jeg bedre end andre gange, og lige inden jeg går på scenen, er det stadig uvist hvor god min præstation ender med at blive.

Hvilket råd ville du give til begyndere, der er nervøs?

Så længe du er nervøs, er der noget på spil. De eneste forventninger, du har at leve op til, er dine egne.

Hvordan du balance din musik med andre forpligtelser – kæreste/uddannelse?

Jeg har hverken en kæreste eller en uddannelse. Så det er ikke så svært.

Pladebranchen har aldrig haft det værre, skræmmer det dig? 

Det skræmmer mig, når jeg ikke kan nedfælde en ordentlig tekst, selvom jeg føler mig inspireret. Det skræmmer mig, når jeg står op en morgen, og ikke har lyst til hverken at spille eller lytte til musik. Det skræmmer mig, når jeg kigger mig selv i spejlet. Men pladebranchens ve og vel bekymrer jeg mig ikke synderligt over.

3 ting med på en øde ø?

En engelsk butler, min kat og et varmt filttæppe.
____________________________________________________________________________
JAKOB BRUNO er 23 år. Han skriver folk og ’desert’ blues-sange. Hans mørke, dog satiriske tekster omhandler emner som sex, død og afhængighed. Jakob dyrker en rå, upoleret lyd. Han akkompagnerer sin intense vokal på minimalistisk vis med guitar, mundharpe og en støv-hvirvlende trampestøvle. Jakobs seneste indspilninger er optaget live i en forstadsvillas kælder i Jylland. Et udvalg af disse stemningsfyldte optagelser udkom d. 2 januar 2013 under EP-titlen ”I Blow My Brains Out For You” på vinyl, og som digital download på Itunes, Spotify og Amazon.

Website.

Facebook. 

Reverbnation

BADMUTHAFUCKABOOKINGS
Ydunsvej 17
8230 Åbyhøjs
Denmark
Tlf: (+45) 28 49 97 80