Skrevet af Kent Lundholm.

2013 er skæbneåret. Det er så meget vinter, som det kan blive her oppe i Umeå. I den seneste tid har det ganske vist været usædvanligt mildt, men nu har kulden taget et greb om livet. Advarsel: Du må ikke slikke på metal. Det er den tid på året, hvor månen fortsat er tavs på den stjerneklare himmel. Nogle nytårsforsætter blev det ikke til. Okay så, kan meget vel give et løfte til at være sød imod mine katte. Længere strækker jeg mig ikke.

Her i Umeå bygges og graves det i hvert kvarter, men så er der kun et år tilbage før Europas kulturhovedstad i Umeå indvies. Det er først nu, at du fornemmer hvor stor denne begivenhed vil blive.

Men det er Umeå-elvens mørkeblå vand ligeglad med. Her løber den iskold og dampende, hvirvlende, falder og stiger, og tager risici ned ad bjergets stejle skråninger, krydser indre moser og moheder i indlandet, bukker for de imponerende fyr og gran, for endelig at nå kysten. Vand, der risler frem gennem de små huller i isen et sted mellem Teg og Umeås centrum. Udefra vil dette Umeå-vand vende sit ansigt mod besøgende. Der ved kajen, mellem broerne, skal der opføres et Kulturhus og gøre Umeå til en moderne storby.

Kulturhuset med sine 24.000 kvadratmeter, bliver et mødested for alle og enhver. Der vil være plads et nyt bibliotek, et kvindehistorisk museum, en Black box, udstillingshaller, lokaler til dans, teater, digitale saloner, restauranter og caféer.

Langs elven er der lange vandreture, og lidt op ad bakken er centrum for en labyrint af butikker og pubber. En bydel, som jeg selv tit besøger.

Det, jeg finder mest interessant, er, hvad der bliver af planerne om at tilrettelægge musikfestivalerne. Der hviskes allerede om en række kunstnere i verdensklasse, men det er stadig hemmeligt. Personligt jeg tror, at vi skal slå på tromme for at få nogle virkelige verdenskunstnere. Forslag: Peter Gabriel, PJ Harvey, Regina Spektor, Rammstein. Men det er bare naive drømme.

Er i den sidste tid blevet lidt bekymret for mine katte, Bob og Bill Clinton. Deres liv består af at gå på listesko omkring i min treværelses lejlighed. Noget andet kender de ikke til. Muligvis ved de, at der er en trappeskakt udenfor hoveddøren. Fast – hvad med mig selv. Jeg bor på et lille stykke af denne jord og nogle gange går jeg til byens centrum, og tager bilen til indkøbscenteret. Hvis jeg hæver blikket op mod himlen, kan jeg blive helt svimmel. Hvad findes der oppe derovre? Tja, så var det, det. Til syvende og sidst ved jeg lige så præcist så lidt som mine katte.
KENT LUNDHOLM

Med venlig hilsen
Kent Lundholm
Backenvägen 9
90354 Umeå
070-2993680
Besøg min webb: